

Vejledning til ansøgere
Sådan søger du støtte
Inden du påbegynder din ansøgning, bedes du venligst læse denne vejledning grundigt. Herefter kan du tilgå ansøgningsskemaet via menupunktet "Ansøgningsskema" og indsende din ansøgning gennem det digitale ansøgningssystem.
Bemærk: Vi modtager og behandler kun ansøgninger indsendt digitalt – ansøgninger på papir tages ikke i betragtning.
Hvem kan søge
Human 1st Fonden støtter individuelle psykoterapeutiske forløb for blå veteraner og frontpersonale der lever med psykiske belastninger – herunder PTSD, traumer og kriseproblematikker. Formålet er at give den enkelte mulighed for at modtage kvalificeret hjælp i en tryg og professionel ramme, hvor der ikke er økonomisk adgangsbarriere.
Hvad kan du søge om
Vi tilbyder støtte til forløb á 5–10 samtaler hos en registreret psykoterapeut der er godkendt af Bifrost Recovery Center. Hver samtale har en værdi af 900 kr. og tilpasses den enkeltes situation og behov. Forløbene kan søges af både enkeltpersoner og samarbejdspartnere, herunder fagpersoner, pårørende og kommunale aktører, som vurderer, at en borger har behov for specialiseret støtte.
Hvornår kan du søge
Du kan kun indsende en ansøgning i fire måneder om året, nemlig i perioderne 1. - 31. januar, 1. - 30. april, 1. - 31. juli og 1. - 31. oktober.
Svar på ansøgning
Fondens bestyrelse behandler ansøgninger fire gange årligt. Ansøgninger modtaget inden:
· 31. januar behandles senest i marts
· 30. april behandles senest i juni
· 31. juli behandles senest i september
· 31. oktober behandles senest i december
Tildeling af støtte sker på baggrund af bestyrelsens samlede vurdering. Der gives ikke individuel begrundelse for hverken tilsagn eller afslag.
Din ansøgning vil blive afslået, hvis...
· Du har modtaget en bevilling fra fonden inden for de seneste 12 måneder
· Du tidligere har modtaget støtte fra fonden tre gange
· Du alene henviser til økonomiske udfordringer uden at beskrive øvrige problemstillinger
De Blå Veteraner – bærer hver dag vores samfunds sværeste opgaver